Udgivet i Skriv en kommentar

Ankestyrelsen og retspraksis

Læsetid: 1 minut

Så fik vi da lige fanget Ankestyrelsen i IKKE er efterleve domme, og dermed forholde sig til retspraksis.

 
EU-domstolen har fastslået at en forvaltningsmyndighed, altså både kommuner og Ankestyrelsen SKAL forholde sig til EU-retten i ethvert forhold, der kan have/har et EU-retsligt element i sig.
 
Kontanthjælpsloftet har EU-retsligt element i sig,
da der står i Chartret om grundlæggende rettigheder artikel 34 stk 3. at Boligstøtte er en rettighed, dermed kan den ikke magisk fjernes i et såkaldt kontanthjælpsloft..
 
Chartret er gældende lovgivning i Danmark og dermed ikke omfattet af retsforbeholdet.
 
Hvorfor ikke?
 
1. Ikke alle mister retten til boligstøtte, hvis de er på kontanthjælp, altså sker der her forskelsbehandling sted, som iøvrigt er i strid med EMK artikel 14.
 
2. Boligstøtte er til ALLE lejere, der udfra nærmere fastsatte rammer har en højere husleje end deres økonomi umiddelbart tillader.
 
(Under forudsætning af at der ikke kan peges på en alternativ bolig i kommunen, fastsættes den udfra udgiften i den nuværende.)
 
3. Lav indtægtsarbejde på niveau med kontanthjælp giver ret til boligstøtte, men sygdom og ledighed gør ikke, altså igen forskelsbehandling.
__________________________________________
Når myndigheden nægter at forholde sig til retspraksis, må vi forberede endnu en retssag.
Har du mistet hele din boligstøtte pga. kontanthjælpsloftet? Kontakt os
Udgivet i Skriv en kommentar

De kommende sanktionsregler

Læsetid: 4 minutter

De nye kommende sanktionsregler

for visse ydelsesmodtagere indeholder både fornuft og idioti med bedragerisk tiltro til, at forvaltninger vitterligt altid har fuldstændig styr på alle aspekter af al lovgivning. (Det har de ikke, men ikke nødvendigvis af ond vilje, det handler om, at lov er alt for omfattende.)

Aftalen indeholder elementer, der forringer borgernes retssikkerhed.

Det er fx problematisk, at man fremover vil slå to fluer med ét smæk ved at sende partshøring og afgørelse til borgeren i samme brev – en såkaldt agterskrivelse. Det vil være svært for rigtig mange borgere at forstå denne proces.

Og ændringen vil højst sandsynligt betyde, at forvaltningens sagsoplysning ofte vil stå alene, hvilket kan medføre en væsentlig forøgelse af antallet af urigtige afgørelser. De ressourcestærke borgere kan selvfølgelig benytte sig af klagemuligheden, men de mere ressourcesvage borgere kan blive tabt på gulvet.

 Man må derfor spørge sig selv, om hensynet til en effektiv myndighedsudøvelse virkelig bør veje tungere end hensynet til retssikkerheden for samfundets svage grupper.

Det er rimeligt at reelt jobparate, der ikke møder op når de skal iht. loven, bliver sanktioneret, var man i arbejde og ikke mødte op bliver man jo også fyret. (Men hvem er reelt jobparat? er der retssikkerhed om kategoriseringen?)

Det skal gøres anderledes, forenkling af den samlede lovgivning, hvor sanktioner ikke er det første man forenkler, når ‘skøn’ mm. afvises som værende mulige at anke.

Vores “quick-fix-forslag” er:

1. Afskaf Integrationsydelsen, den er alligevel ikke lovlig. (Forskelsbehandling af danske statsborgere, har de beviseligt haft ophold hele tiden i Danmark eller ej?, hvor i lovgivningen fremgår tilknytningskravet?)

2. Afskaf kontanthjælpsloftet, der er dele af det, som ikke er lovligt. (ægtefæller kan ikke få boligstøtte, hvis de tjente det samme i ansættelse ville de i flere tilfælde være berettiget til boligstøtte, dermed forskelsbehandles de., boligstøtte er desuden en grundlæggende rettighed i EUC(34)3), desuden var der allerede loft over ydelserne.

3. Afskaf 225-timers-reglen, arbejde er ikke en rettighed, (desværre,) arbejde er noget man skal tilbydes, derfor er det ikke rimeligt, at man som arbejdsløs borger, måske ligefrem syg, kan miste op til HELE sin ydelse, fordi man ikke har fundet en til at ansætte sig i 225-timer om året. Desuden har et forsøgsprojekt “alle skal med” indtil videre tydeliggjort, at det er samarbejdet mellem forvaltning og borger samt virksomheder der ikke fungerer, hvorfor borgeren IKKE må straffes, når denne ikke har skylden.

4. Jobcentre forpligtes til at give reel hjælp til at søge stillinger, ved simpelthen at hjælpe med at skrive de enkelte ansøgninger, og naturligvis ved at deres jobkonsulenter aktivt, skal søge at finde ledige arbejdspladser, hvor ustøttet arbejde kan etableres. (Evt. støttet under betingelse af at punkt 3 er afskaffet.)

5. Evt. praktik forløb skal som udgangspunkt aldrig have et længere forløb end 14 dage, da muligheden for støttet ansættelse forefindes, dermed er der ingen grund til løndumping betalt af Danmarks befolkning, 14 dage er nok til at se om en kandidat er ‘helt på månen’ eller måske kan blive relevant.

6. Folketingets Beskæftigelsesudvalg forpligtes til alene, at holde fokus på at få omskrevet HELE lovprogrammet, uden ret til at se på hvad der pt. står i loven. Dette skal ske i den første hele folketingssamling efter den kommende valg. (betyder det første år oktober – september efter valg.)

7. 3/4 af Folketingets medlemmer skal aktivt stemme en ny lovpakke igennem, dette for at sikre en langsigtet lovgivning. (Dvs. de fysisk skal afgive stemme efter EGEN overbevisning og ikke partiet politik.)

8. Kan der ikke indgås et forlig, forpligtes enhver siddende regering til at indføre borgerindkomst, som skal være på dagpengesatsen, der afskaffes i denne forbindelse personfradrag, kørselsfradrag mm. Børne- og ungeydelser afskaffes ligeledes, fordi der indføres fuldstændig offentlig betalte daginstitutioner. (udbetales til alle med lovligt ophold i Danmark.)

Du sidder måske nu og tænker sikke nogle idioter, men hvad koster administrationen af personfradrag, kørselsfradrag, jobcentre, ydelseskontorer, daginstitutioner?

Viser det sig, at borgerindkomst ikke løber rundt, kan Folketingets politikere se på punkt 6 og punkt 7 igen, hvilket de opfordres til.

______________________________________________

Giver det mening for den enkelte, giver det mening for samfundet.

Arbejde er ikke noget man tager, det tilbydes man, som Grundloven iøvrigt omtaler det

(Grundloven fastslår, at enhver borger, der kan arbejde, skal have mulighed for det på rimelige vilkår. Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejdsløs ikke kan kræve at få et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der i sig selv giver borgerne rettigheder. Den har ingen direkte virkning. Man kan sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad Folketinget skal arbejde hen imod.)

Dermed er den konstante udtale om, at man bare kan tage et arbejde, et direkte falsum.

Det skal kunne betale sig at arbejde, ja da, men på den anden side kan man ikke nægte, at påtage sig et tilbudt arbejde på rimelige vilkår, jf. både Lov om Aktiv Socialpolitik og Grundloven, så mister man retten til ydelser, hvilket jo er noget helt andet, end den syge borger der bare ikke kan finde ansættelse, eller er så syg, at ethvert arbejde er udelukket.

Er det stadig fornuftigt, at have 225-timers reglen?

Er det stadig fornuftigt, at have et endnu lavere kontanthjælpsloft?

Er det stadig fornuftigt. at bryde Danmarks internationale forpligtelser?