Kopiering fra denne side er ikke tilladt.
Skip to content
: 44408852
: post@fsoa.dk

Skal jeg søge 2 jobs om ugen?

Skal jeg søge 2 jobs om ugen?

Læsetid: 3 minutter

Rekruttering: Det er ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) en udbredt misforståelse, at ledige ifølge loven skal søge et bestemt antal job om ugen, og jobcentrene har ifølge ministeren i dag rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed.

Avisen Danmark har søgt at træffe beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen for en kommentar til Dansk Erhvervs kritik af jobcentrene, og han svarer i en mail, at

“en af jobcentrenes hovedopgaver er at hjælpe ledige og virksomheder med at finde hinanden og sikre, at ledige reelt står til rådighed for job og ikke bare sender umotiverede ansøgninger”.

– Den opgave har vi netop givet dem mere frihed til at udføre med aftalen om en mere enkel beskæftigelsesindsats. Blandt andet har vi afskaffet kravet om, at man skal søge job, hvis man allerede har fået ét eller er på vej på for eksempel pension eller barsel. Vi har samtidig afsat i alt 37 millioner kroner til at forbedre jobcentrenes virksomhedsservice i år og næste år, skriver ministeren.

Der er ifølge ministeren ikke noget fast lovkrav om, at ledige skal søge et bestemt antal job om ugen, hvilket har været en udbredt misforståelse, og jobcentrene har efter ministerens opfattelse rammerne til at sikre et godt match mellem ledige og virksomhed uden at gå på kompromis med, at ledige skal stå til rådighed.

– Og vi følger nøje, hvor gode jobcentrene er til at hjælpe ledige i job, lyder det fra ministeren.

_______________________

Hvad siger loven egentligt?

Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet (Aktivloven §13a stk.4.)

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 11

En person kan tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer er henholdsvis jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. For jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere skal det ske ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Den ledige skal mindst hver syvende dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.

Stk. 4. Personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2, samt personer omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på »Min side« på Jobnet. Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Dermed fremgår kravet ikke af loven, og det bør altid påtales, da virksomheder skal have lov til at forholde sig til motiverede ansøgninger og ikke ansøgninger fra fx en ufaglært tidligere alkoholiker, der søger en stilling som departementchef i Statsministeriet.

 

Facebook Kommentar

Kommentar

%d bloggers like this: